Første høst i hus: Bornholmske bønder dyrker bælgfrugter i samarbejde med Meyers
Meyers har startet et samarbejde med lokale landmænd og en 100 år gammel mølle på Bornholm. Det langsigtede mål er at (gen)etablere bælgfrugternes position i det danske madlandskab. Nu er de første grønne og sorte linser blevet høstet på klippeøen. Og som delvis producent – delvis aftager, håber Meyers at kunne bidrage til både udbud og efterspørgsel.
Historien kort:
- Meyers arbejder målrettet med at øge anvendelsen af proteinrige afgrøder fra planteriget for at kunne skrue ned for de animalske proteiner i køkkenerne. I efteråret 2020 udgav Meyers videns- og opskriftsbogen ’Grønne Proteiner’.
- Med en ambition om at kunne påvirke både udbud og efterspørgsel har Meyers startet et samarbejde med bornholmske landmænd og Bornholms Valsemølle.
- Målet er at tage de indledende skridt mod at udskifte en væsentlig andel af de bælgfrugter, der bruges i Meyers – i dag omtrent 55 tons – med danske, økologisk dyrkede af slagsen, samt at gøre dem mere tilgængelige for både gæster og supermarkedskunder.
- Nu er den første høst af grønne linser og sorte belugalinser fra klippeøen i hus.
- Den første høst skal bruges til opskriftsudvikling og tests i Meyers Madhus, samt i en rugbrødsblanding i dagligvarehandlen.
- Samarbejdet med de bornholmske bønder om at dyrke økologiske bælgfrugter knytter sig til Meyers’ arbejde med at mindske klimaaftrykket fra råvaregrundlaget og det, virksomheden kalder ’Stedsans’ i en nyligt publiceret, ambitiøs bæredygtighedsstrategi.
- Projektet på Bornhom er blot ét ud af flere: Meyers har også indgået lokale samarbejder om at dyrke bl.a. gule flækærter på Lolland og siriusærter ved Slagelse.
Danskerne skal spise 20 gange flere bælgfrugter
Hvis vi skal spise mere grønt og mindre kød – og det stadig skal være en fornøjelse – så skal vi blive mere fortrolige med en lang række grønne råvarer, som i dag spiller en ubetydelig rolle i vores madkultur. Det gælder især bælgfrugterne. Bønner, linser, ærter og kikærter bidrager med proteiner og andre gode næringsstoffer til vores kost, og de giver fylde og umami i vores måltider.
Ifølge DTU Fødevareinstituttet spiser danskerne kun omtrent 5 g bælgfrugter om dagen i gennemsnit. Det står i skærende kontrast til Danmarks nye, officielle kostråd, som anbefaler ca. 100 g tilberedte bælgfrugter om dagen ud over de daglige 600 g grøntsager og frugter.
”Flere bælgfrugter på tallerkenen giver ikke bare god mening i forhold til klimaet, men bidrager også til mere velsmagende og proteinrige måltider. I Meyers arbejder vi for at få endnu flere bælgfrugter i maden,” fortæller administrerende direktør i Meyers, Jesper Uggerhøj, og uddyber:
”Vi samarbejder blandt andre med økologiske landmænd på Bornholm og Bornholms Valsemølle. Målet er at tage de indledende skridt mod at kunne udskifte en væsentlig andel af de bælgfrugter, vi bruger i Meyers – i dag omtrent 55 tons – med danske, økologisk dyrkede af slagsen. Vi vil gerne påvirke, hvad der kommer til at være tilgængeligt, og i hvilken grad det vil blive efterspurgt.”
Øko-linser fra Bornholm skal i gryderne hos Meyers
Nu er første høst af grønne linser og sorte belugalinser fra Bornholm i hus. De skal til en start bruges til gastronomisk udvikling i Meyers Madhus på Nørrebro i København, samt i en af virksomhedens brødblandinger, som sælges i dagligvarehandlen. Linserne stammer bl.a. fra den unge landmand Kristen Harild, som driver den økologiske gård Skovsholm ved Svaneke.
”Mange af forsøgene med at dyrke bælgfrugter her på øen tegner virkelig godt. Det er en flok af yngre landmænd, der arbejder med dette, og de er meget dedikerede og professionelle, så jeg tror på et stort potentiale på længere sigt,” fortæller Nils Jespersen, tovholder på Meyers’ projekt omkring bornholmske bælgfrugter og tredje generations møller på Bornholms Valsemølle.
”Vi har lært rigtig meget dette år med hensyn til hvilken jord, der egner sig til hvilke bælgfrugter, udsædsmængder og ukrudtsbekæmpelse. Så jeg vil tro at vi allerede næste år er kørende med større mængder bælgfrugter og bedre mulighed for at rense høsten lokalt,” slutter Nils Jespersen.
Kommentarer