Samfund

Team Rynkeby Bornholm nærmer sig Paris

Team Rynkeby Bornholm tog lørdag den 29 juni hul på en otte dages lang cykeltur til Paris til fordel for børn med kritiske sygdomme. Holdet har løbende skrevet små dagsbogsnotater fra turen, som vi bringer her.

29. juni
Nu hvor vi bor på Danmarks smukkeste ø, er det ikke lige nemt at cykle direkte til Paris. Bornholmslinien kunne desværre ikke sørge for vandcykler i år, så vi “nøjes” med en sejltur til Ystad med Express 1, hvorfra vi hopper på cyklerne igen.

30. juni
Efter en solrig dag igår, trængte vi til at få vasket sveden af. Derfor stod dagen i dag på 174km og en masse regn, så vi blev vasket rene. Humøret var højt, og vi sluttede dagen med tørvejr.

01. juli
Vi er godt på vej mod Paris og vil gerne sige tak til alle hjælperne på Store Torv i Rønne, på prolog dagen, som hjælp med opsætning og nedtagning, øl og pizza salg, musik og interview på scenen. Og tusind tak til Café Gustav og pizza Deli for at sponsorering af øl og Pizza.

02. juli
3. etape fra Jeddingen til Bad Iburg, 155km og lidt flere højdemeter end igår. Dagen har igen i dag stået på en del regn, dog også med lidt sol. Vi krydser fingre for, at vejrguderne snart er mere med os!

03. juli
I dag har vi heldigvis haft silende regn hele dagen, så hvis ikke vores fødder havde fået fodbad nok de andre dag, så har de fået det i dag, desværre er vores flotte tan lines snart visket ud af regnen vi nåede at cykle 154km fra Bad Iburg til Kamp-Lintfort, hvor vi bl.a. har passeret Rihnen.

04. juli
Så kom vi også igennem 5. dagen og 154 lange kilometer. Dage startede heldigvis med tørvejr de første 50 km, hvor vi kunne smide regnjakkerne men så kom regnen også for fulde drøn, og vi fik hurtigt regn/vintertøjet på igen vi har i dag passeret Holland og er nået til Liege i Belgien. Vi har haft en dag med masser af punkteringer, defekter og kø i Belgien, så det har været en laaang dag på cyklen vi holder modet oppe, selv om humøret bliver sat på prøve i det dårlige vejr, og så har vi verdens bedste service team, der søger for at vi har tæpper, varme drikke og lækker mad at se frem til i pauserne, tak for jer! og ikke mindst kæmpe tak til meker-drengene Lucas og Viktor for hjælp ved punkteringer mm. og til marshalls Mark og Sabine for at få os sikkert frem, selv om det har har været en udfordrende dag med regn, dårligt udsyn, helt elendige veje og sure bilister i Belgien.

Kommentarer